Sådan kan du arbejde med dine guider og vejledere
Når vi vælger at tage endnu en tur herned på jorden som menneske og dermed siger ja tak til de udfordringer og den læring der følger med, så gør vi det ikke uden vores helt eget personlige spirituelle sikkerhedsnet. Nemlig, vores guider og vejleder. Dit helt eget personlige team.
Vi er alle sammen ”udstyret” med vores helt egen gruppe af spirituelle guider og vejledere. De er der for vores skyld og for at hjælpe os. De skal naturligvis behandles med respekt, med taknemmelighed og gerne med kærlighed.
At følge sin egen mavefornemmelse.
At gå med sin første indskydelse.
At lytte når noget føles forkert.
Er i min optik, det samme som at følge vejledningen fra dit personlige team af hjælper. Dit team er altid til stede og ønsker dig det bedste her i livet.
Du kan, som alle andre, lærer at spørge dit team til råds og bede om vejledning på en mere bevidst måde.
Hvis du er i tvivl om noget eller står overfor et valg her i livet, kan du øve dig på:
- At lukke dine øjne
- Placere dine hænder på dit hjerte og det øverste af dine mave
- Trække vejret dybt og stille dit spørgsmål (inde i dig selv eller ud i luften)
Så handler det om at lytte og tro på, at du også i dag får et svar.
Dit team svarer altid. Det er ikke sikkert du får det svar du ønsker og det er ikke sikkert du ønsker at lytte, men svare dig, det gør de altid.
Det er slet ikke sikkert at du hører svaret, som i en stemme der taler, det gør jeg for eksempel ikke. Jeg mærker/føler svaret. En følelse af lettelse eller glæde, når jeg kan mærke, at jeg har taget det rigtige valg.
Jeg slutter selvfølgelig altid af med at takke mit team for hjælpen.
Som med alt andet nyt, kræver det træning. Du skal prøve ikke at tvivle på om du kan og altid stole på at du får et svar.
Jeg ønsker dig alt det bedste, når du føler dig klar og går i gang med at kommunikere med dit team.